En anderledes skoleform  
  
 
 
 
Produktionsskolen Vest
Hammeren 3
6800 Varde  

Leder Peder Muusmann

Telefon 75 28 77 22

Telefax 75 28 77 11

 

 
 

Kompetencegivende undervisning kombineret med erhvervsafklaring


Produktionsskolen Vest og VUC i Varde et kombinationsforløb indeholdende undervisning og erhvervsafklaring.

Målgruppen er uafklarede unge under 25 år, som har brug for en langsom start på avu (9. og 10. kl.) eller hf-niveau kombineret med en erhvervsafklaring.

Målet er at motivere den unge, således en afklaring kan nås. Tilbuddet henvender sig til unge, som dels ikke magter 23 undervisningslektioner ugentligt, hvilket er kravet for at være SU berettiget, dels har brug for en glidende indgang til uddannelse og / eller afklaring til arbejdsmarkedet.

Kombi-forløbet er sammensat ud fra en erfaring om at der er en gruppe unge, som har behov for en langsom opstart, hvor kombinationen af et lavtugentligt antal lektioner og fokus på erhvervsafklaring, skal gøre det muligt for den unge at gennemføre en uddannelse.

Den unge optages på Produktionsskolen Vest via en vurdering foretaget af den lokale UU vejleder og vil modtage skoleydelse fra skolen.

Den unge vil i den første måned af forløbet blive afklaret på produktionsskolen med hensyn til erhvervsvalg. Den resterende periode afforløbet (max. 12 måneder) vil være i en vekseluddannelse mellem praktik på en virksomhed eller produktionsskolens egne tilbud og skolegang på VUC.

I vejledningen finder den unge et antal (1-3) kompetencegivende fag på VUC, som findes interessante og som fylder mellem 10 og 13 lektioner ugentligt.Fagene skal naturligvis have forbindelse til erhvervsønsket. Forbindelsement som støtte til at varetage jobbet eller som forberedelse til uddannelse.

Senest efter 12 måneder er det målet, at den unge starter kompetencegivende uddannelse på fuld tid eller i arbejde.

Den unge vil få størst udbytte af start fra 1. august, men der er løbende optag frem til januar.

 

 

 
Billeder fra Henne