En anderledes skoleform  
  
 
 
 
Hammeren
Hammeren 3
6800 Varde  

Leder Peder Muusmann

Telefon 75 28 77 22

Telefax 75 28 77 11

 

 
 

Linier


Varde

Trælinien
Her fremstilles mange forskellige emner, ofte emner der bestilles udefra, det kan være bænke til en skolegård eller til en fiskesø, vi laver også specielle ølkasser til det lokale bryggeri. Vi passer og vedligeholder vore bygninger og arealerne udenom.
Vi har en større produktion af bord / bænkesæt, fuglekasser og meget mere, som sælges via vores butik i Henne St. By.
På værkstedet kan du komme til at arbejde med mange af de mest almindelige maskiner der høre tømrer og snedkerfaget til.

Metallinien
Metal er et produktions- og reparationsværksted, vi passer og plejer skinnecyklerne fra Nr. Nebel, vi fremstiller mange forskellige emner, blomsterkasser, havegrill, cafeborde og stole, fårehegn, havebænke og meget andet, de fleste emner er bestillingsopgaver, men vi laver også ting til salg i vores butik.
På værkstedet vil du komme til at bruge en del af de mest almindelige metalværksteders maskiner.

Multimedie
Linien arbejder med kommunikation og formidling, hvor vi har fokus på interview, reportager, portrætter, anmeldelser og opsøger den spændende hverdagshistorie. Opgaverne varierer, ex.: Mangfoldiggøre historierne i skolens interne avis, på hjemmesiden eller i en lokalavis eller radio. Fotografere til skolens brochurer eller lave layout til skolens hjemmeside. Videoproducere med programtilrettelæggelse, optage- og redigeringsteknik etc.

Medielinien giver også mulighed for at arbejde med musik og samspil - vi spiller på trommer, keyboard, guitar, bas og vi laver lydredigering på PC. Nybegyndere er velkomne.

Æ – Skiw. – Varde Å.
Æ Skiw er det nyeste tilbud fra Produktionsskolen Hammeren, her kan eleverne snuse til livet til søs, eleverne forestår de fleste opgaver ombord, det være sig fortøjning, rengøring af skib, hjælpe passagerne ombord, rengøring af toiletvogn, alt dette sker medens skibet er i fart.

Når skibet kommer på land skal apteringen gennemgås, motoren skal efterses, skibet skal rengøres og have ny bundmaling.

Det betyder, at der er opgaver året rundt på skibet. Den er i  vandet fra ca. 1. maj til 30 september.

Eleverne skal gennemgå læge kontrollen for at kunne komme med ud at sejle.

Køkken
Køkkenet er placeret på, Isbjerg Møllevej 28 i Varde og servicerer skolens elever og lærere. Der er et begrænset antal pladser.

I køkkenet arbejdes der med alle forefaldende madopgaver. Der bliver dagligt lavet kaffe, smurt rundstykker, fremstillet flere kolde og lune retter og bagt forskelligt brød. Der leveres også mad ud af huset. Dette sker efter forudgående bestilling.

Køkkenpersonalet står også for afrydning og opvask, så der er tale om alsidig indsigt i et institutionskøkkens funktioner.

 

Henne Stationsby

Butik og arbejdende værksteder
På de arbejdende værksteder fremstiller vi forskellige produkter inden for tekstil, keramik, læder, pileflet og andre kreative fag. Der forekommer også mere fabriksprægede opgaver, for eksempel optælling og pakning af garn til Håndarbejdets Fremme.

Som elev har man også til opgave at passe butikken, som har åbent 5 dage om ugen. Der er rig mulighed for at afprøve alle funktioner indenfor butiksområdet. Vi arbejder med kassebetjening, valuta og betalingskort. Der er også en del turister, hvorfor der er mulighed for at tale andre sprog.

Der vil også være mulighed for at afprøve dine evner som dekoratør, idet butikken gerne skal fremstå så kundevenlig som muligt.

Undervisning
Vi tilbyder undervisning i både Henne og Varde i forskellige fag, såsom IT, dansk, matematik, samfundsfag, jobsøgning og idræt. Vi laver også projektbaserede forløb om særlige emner.

 

 

 

 
Billeder fra Henne